Bæredygtighed

Vores bæredygtige mål er egentligt meget simpelt - vi laver romaskiner i højeste kvalitet med lang holdbarhed, så miljøbelastningen fra produktionen mindskes mest muligt. Ved at bruge to elementer fra naturen (vand og træ) og kombinere dem med din styrke, får du nemlig en maskine, som både føles naturlig og sætter et minimalt aftryk på naturen. 

 

Din WaterRower romaskine er en investering der holder

Du skal heller ikke ud at købe en ny WaterRower hvert 5. eller 6. år. WaterRowers har nemlig en levetid på omkring 20 år og ofte længere end det. I vores showroom i Tommerup har vi eksempelvis en WaterRower med hele 27 år på bagen, og selvom den er blevet brugt flittigt, ser den stadig flot ud og fungerer som ny. Det er bæredygtighed i sin fineste form, hvis du spørger os. 

Vi har lavet en lille video af en ældre WaterRower, og hvordan denne med ganske få justeringer og udskiftning af tilbehør, bliver som ny igen.
(Klik på billedet for at se video (YouTube) eller klik her)

 

Naturligt og holdbart design, som gavner miljøet og din investering

Helt tilbage fra den første WaterRower blev produceret i 1988, har vi ønsket os at lave en romaskine, der virker naturlig - både når du træner og i materialet. Alle originale WaterRowers er nemlig håndlavede af verificeret bæredygtigt hårdttræ fra Appalacherne i USA og Canada. Det hårdttræ er med til at give WaterRowers en lang holdbarhed, uden du skal bekymre dig om store reparationer og eftersyn. Samtidig er reservedelene kompatible med de fleste WaterRowers, vi har produceret over de sidste 20 år. Så uanset hvor gammel din WaterRower bliver, vil du kunne få reservedele.

Ud over træets naturlige holdbarhed som en essentiel egenskab, var målet fra starten også at skabe en romaskine i et tidsløst design, som passer ind i ethvert hjem, og som du ikke behøver at gemme væk. Med træet som naturligt materiale får du et unikt fitnessmøbel, som ikke ligner det fra træningscentret.

Den grønne produktion 

På fabrikken i USA, hvor alle vores romaskiner produceres, har vi gennem årene arbejdet på at mindske vores CO2-udslip blandt andet ved at bruge alt affald fra produktionen til at opvarme fabrikken, mens solceller forsyner fabrikken med grøn energi. Vi arbejder stadig på at gøre vores produktion endnu grønnere. Det betyder, at vi kan producere WaterRowers med mindst mulig påvirkning af naturen.